Sidder her og bespiser tøs-pigen med computeren i skødet. Er alene hjemme, da drengene og deres far er taget på togtur nede over sydsjælland og Lolland/Falster. Både drengene og farmand er bidt af et galt tog. Om det så er i Brio-format, eller dem man kan skue dagligt nede på stationen, det er lige meget. Selv mor her, kender alle togene på Næstved Station ved navn. Og når drengene skal køres til/fra børnehaven bruges, der en helt speciel rute bag om stationen. -selvfølgelig "opfundet" af farmanden. Gud nåde og trøste den, som kan finde på at køre en anden vej (læs mig). Man skal i hvert fald være forberedt på hylende unger på bagsædet!
Helt alene var jeg så ikke alligevel. Lige da jeg havde startet dette indlæg op, kommer svigermor på besøg med en gave fra mandens fætter og kone. En fin spiral-uro til at sætte på fx barnevognen. Var nu også lidt træt af den, vi havde fra drengene, så det er rart med lidt fornyelse.
Derudover at er min lillesøster kommet forbi for at vaske gulvet. Hun skyldte en omgang, som tak for lån af vores kano. Men så skulle der også lige nås at støvsuge, inden hun trådte ind af døren.
Og sidste men ikke mindst så arriverede der to kloakfolk, som skal dokumentere at vi har en sammensunket faldstamme udenfor, så vi kan komme videre med forsikring og reperation.
Da jeg startede dette indlæg med Home alone, var jeg vitterlig alene hjemme. Troede jeg skulle ud og gå en god tur med barnevognen, nyde et glas et eller andet eller tage en tur på café.
Men nej, nu sidder jeg standby på hjemmeadressen for kloakmænd mm, og snart er drengene og manden hjemme igen. Kan kun sige: Bedre held næste gang, Fru P!
*smiler* sødt indlæg....!
SvarSlet:)
Gid jeg havde en kano din lillesøster ku låne(!)