søndag den 10. juli 2011

5.10 -godmorgen mor

Ja, klokken blev så ikke mere end 5.10 imorges, da to morgenfriske drenge kom stormende igennem huset. Godmorgen mor! Hvorfor er det altid mors side af sengen, de vælger? Heldigvis er de ved at være så store, at de med en kærlig hånd kan guides ind i stuen og ind til fjernsynet. Uden jeg bliver nødt til at blive i sofaen sammen med dem. Så lukken var stor, da jeg kunne kravle under dynen igen. Og fik da lov til at snue den mere eller mindre til kl 7, men så var det også blevet tid til morgenmad mm.
Inden Kasper fik bugseret sig ud af sengen, nåede jeg at sy endnu et strikkepind-etui færdig. Denne gang til min mor. Det minder meget om det andet i farverne, men flasher lige et billede alligevel. Har også fået dekoreret en "gammel" bøtte til kagekrymmel, så den kan stå og pynte på sybordet med kanpper i.
Ellers har weekenden stået på fødselsdag for manden, hans tvillingebror, deres storebror samt fætter Bertil. Kunne heldigvis bruge gravidteten som undskyldning for ikke at lægge hus til denne gang. Imorgen hvor mandens rigtige fødselsdag er, kommer der dog lidt gæster alligevel. Hvis jeg altså ikke lige går i fødsel...














2 kommentarer:

  1. Jeg tænker også tit "hvorfor er det altid MIG ungerne vælger først om morgenen" + den velkendte lyd gennem huset "moar - moar", så kald da på T engang imellem!! :)

    Igen en lækker strikkepinde-holder, hvad fandt du ud af mht pladevat? Er det ok eller for vamset :)

    SvarSlet
  2. De kloge -eller dem der skal bruge dem- synes, det er ok med pladvat i. Også ift. at pindene ikke skal knække mm.

    SvarSlet