Har som sagt modtaget en Award fra binemor, men kommer nok til at lave den i flere dele. Skal lige ha' det passet den ind imellem amning og to andre børn, der kræver deres mors opmærksomhed.
Jeg har ikke været med i bloglandet ret længe, men binemor, har næsten fulgt mig fra start, og er super sød til at lægge en kommentar. Tak for det:-)
Kik forbi hendes blog og følg med hendes kreative indslag og livet som mor til 3. Og nyd hendes glæde ved livet!
Med Awarden følger også lidt "arbejde", reglerne er at man skal:
1) Linke til den man har modtaget Awarden af (og indsætte Award billedet)
2) Give den videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
Jeg har gennem mine graviditeter været en del af babyforummet Babyxplore, og flere af dem som jeg har valgt at give en Award, er piger, som deler den samme glæde ved det kreative liv og har en kreatråd på forummet.
Nr.1: Den første er Rikke, som har bloggen Smuksakken og Bassen. Rikke "kender" jeg fra babyforummet, og hun er super kreativ. Og så var hun min første faste læser:-)
Nr. 2: Den anden er Pernille-Frederikke, som har bloggen Pernille-frederikkes verden. Igen en af pigerne fra babyforummet. Pernille-Frederikke er også meget alsidig i sin kreativitet.
Nr. 3: Den sidste pige fra babyforummet er Gitte, som har bloggen ManitaS. Her favner kreativiteten også meget bredt. Prøv bl.a. at tjekke hendes fine fødselsdagssæt ud til ungerne, den fine skolebus lavet ud af papkasser eller de seje billeder af hende som gravid.
Nr. 4: Jette har bloggen Frøken Revald, men er een af de blog-kvinde, jeg ikke ved så meget om endnu, men jeg glæder mig til at følge med i hendes liv og kreativiteter. Kan se hun allerede har modtaget denne Award een gang, men da jeg ikke kender så mange bloggere med under 100 faste læsere, får hun den lige en gang mere:-)
Nr. 5: Rosinen i pølseenden er Kirstine. Kirstine kender jeg også uden for blog-landet. Kirstine er ganske ny i denne blogverden med bloggen Karla og co, så for at hjælpe hende lidt på vej, synes jeg også, hun skal ha' en Award.
3) Svare på 5 spørgsmål
Spm. 1: Hvorfor begyndte du at blogge?
Er måske ikke den store kreative skribent med de lange dybe sætninger, men jeg har altid været glad for at få mine tanker ned på skrift. Det giver mig ro i hovedet. En ting, jeg sætter pris på i en hverdag med nu 3 børn, fuldtidsarbejde, fritidsaktiviteter osv osv.
Derfor begyndte jeg at blogge. Jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne få nogle tanker ned på skrift. Tanker om livet, familien, og hvad der ellers rører sig. Samtidig har jeg fået et sted, hvor familie og venner kan følge med i vores verden og dagligdag. Og stærkt inspireret af mange de blogs jeg følger bliver det også et sted, hvor jeg kan vise nogle af mine kreative sider samt loppefund frem.
Spm. 2: Hvilke blogs følger du?
En af de første, jeg begyndte at følge var Lullaby og La La. Elsker simpelthen hendes farverige, kreative og utrolig livebekræftende blog. Og jeg ville ønske, jeg kunne være lige så gennemført i retrostilen. Men generelt er det primært blogs med et kreative indslag, men der er også enkelte i mellem, som "bare" handler om folks hverdag, mad mm.
Spm. 3: Favorit farve(r)?
Jeg er generelt glad for farverige indslag i hverdagen. Jeg har mange røde ting i boligen, men er også glad for lilla, grøn og turkis. Ift. tøjvalg er det et meget blandet garderobeskab jeg kan præsentere ift. farver. Ift. ungerne har August meget i de blå/turkise farver, mens Villads' tøj er i de grønne farver og lillesøster har rigtig meget i lilla og rødt. Tror også det blive de farvevalg, når vi engang får bygget til, og de skal til at ha' deres egne værelser.
Så favoritfarve(r) afhænger af situationen:-)
Spm. 4: Favorit film?
Sex and the city 1, Pretty Woman, Notting Hill, Bridget Jones Diary mm. Og så lige En verden uden for. Elsker den film!
Spm. 5: Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
I min unge dage dvs i år 2000, var jeg "jorden rundt" med et par stykker fra gym. Vi var i Thailand, Malaysia, Singapore, Australien, Fiji, L.A og Brasilien. Desværre var vores tidsplan ret stram den gang, så jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage til både Thailand og Australien igen. Og så har jeg en drøm om at komme New Zealand og New York.
Derudover skal jeg ha' set noget mere af Europa. Vi prøver at prioritere en forældretur en gang om året, så det kunne meget vel blive til en forlænget weekend et sted i Europa. De sidste to gange er det dog kun blevet til en tur over Øresund, da vi 1. gang røg ind i en askesky, og i år var der en graviditet på tværs. Må se om vi kommer afsted næste år!?
Nu kom jeg vist til vejs ende. Det tog et par dage, men sådan er det med en nyfødt i huset. -som forresten er 1 hel uge idag:-)
Tusind tak for Awarden! Jeg vil gerne modtage den. :-) Jeg har stadig et problem med ikke at kunne se mine faste læsere og andres. Jeg må finde ud af et eller andet så jeg kan få givet den videre! Men nu skal jeg en tur til den jyske på forlænget weekend, så det må lægge øverst på min to-do liste indtil jeg kommer hjem! :-)
SvarSletHej Stine. Tusid tak for awarden. Det vil jeg rigtig gerne! Jeg prøver lige at se på, hvordan jeg finder ud af det! :-) Tillykke med jeres lille pige! Hvor må det være skønt for jer! Også dejligt med en lille pige til de to drenge :-) Jeg håber I alle har det godt.
SvarSletKram
Ih, hvor nogle søde ord om min blog. Tusind tak for dem ;o)
SvarSletKh Ulla.
Tak for awarden, jeg ser lige om jeg kan få kigget på det en af de nærmeste dage:)
SvarSlet