torsdag den 3. november 2011

Julehjerter, cykeltur og julegave

Fandt de her fine hjerter i Netto til en flad 20 den anden dag. Eller ihvert fald papiret til dem. Og så er delene mixet efter min smag. Synes det er fint med lidt andre nuancer end alt det røde mm.

I går var Astrids på sin første cykeltur! Vi har et billede næsten magen til. Der er det bare August og Villads, der pynter i vognen. Turen gik forresten til doktormanden, hvor hun kunne bekræftet det, vi næsten godt vidste. Villads har fået børneksem. Jeg led rigtig meget af det som barn og godt op i teenageårene, så det kommer jo ikke som nogen overraskelse, atf ihvert fald et af mine egne børn også skal ha' det. Heldigvis er han ikke meget hårdt ramt, så vi kan nøjes med en mild hormoncreme, god fed alm. creme og gode badevaner.

Vi havde ellers besluttet at Astrid ikke rigtig skulle ha' nogen julegave af os i år. For det første forstår hun ikke ret meget denne jul, og for det andet får hun rigeligt med gaver af familien
Synes dog, det er lidt synd alligevel, så jeg er gået igang med at lave hende et par bolde i forskellige størrelser og tyngder. Det tror jeg nok skal falde i god jord med den alder hun når at få til jul:-)

Sidst men ikke mindst, så nåede jeg lige det ene punkt, som jeg havde på ugens to-do-liste i går eftermiddags. Et par cowboybukser til August. De er lavet af min svigermors gamle nederdel. Lækkert med genbrug:-) -og for at de ikke skulle alt for kedelige, så har de fået en stjerne på numsen og turkis ribkant.
Hjerter fra Netto

Astrids første cykeltur

Opstarten af min første bold i 5-kanter

Nye bukser til størstemanden

Med stjerne på numsen

1 kommentar:

  1. Super fine hjerter - skønt med julepynt der IKKE er rødt :-)
    Jeg er oz igang med en patchworkbold - stort arbejde ;-)

    SvarSlet