Tuder, ja det gør jeg. Ikke fordi der egentlig er sket noget slemt, men alligevel gik det ikke helt, som jeg havde ønsket. Har været til vækstscanning her til morgen, og lillesøster har det dejligt. Hun er stor, men ikke så stor, at lægen mente, at det vil blive et problem at føde hende til tiden. Hun vejer 3100 g på nuværende tidspunkt (35+3), og dvs hun vil ende med en fødselsvægt på 4 kg, hvis jeg går til terminen.
Men det at jeg ikke har en senest-dato for hendes ankomst plus en stor frygt for, at hun alligevel ender med at blive lige så stor som Villads, har virkelig sat gang i en masse følelser og tårer. På papiret vejer hun mere end begge drengene har gjort på dette tidspunkt i graviditeten, så synes ikke min frygt, er helt ubegrundet. Jeg VIL IKKE igennem endnu en fødsel med komplikationer pga. stort barn. Et barn som også var skønnet til gode 4 kg, men vejede 4500 g og endte med at være livløs, da han kom til verden, fordi han ikke kunne få sine brede skuldre med ud.
Har en tid hos min jordemoder d. 27., og hvis hun på nogen måde skønner hende til at blive over 4 kg, så vil jeg gerne ha' de revurderer en igangsættelse 39+0.
Har indtil videre været helt tryg ved at skulle føde igen, men kan godt mærke usikkerheden har meldt sin ankomst. En usikkerhed jeg ikke har haft de andre gange. Meningen med dagens scanning skulle i mit hovedet ha' givet mig ro og en videre plan, men desværre har den nok haft den modsatte effekt. Flere spørgsmål end svar og en tudetur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar