I forbindelse med Kristi Himmelfartsferien, havde vi lånt et sommerhus i Sverige. Ca. 2 timers kørsel fra Sydsjælland, og så var vi fremme ved dette lækre sted. Og med 220 kvm. hus, var det intet problem at være 13 mennesker. Huset er kun et par år gammelt, så alt er nyt og moderne. Det har en kæmpe træterrasse og ligger 100 meter fra en stor badesø. Vi havde et helt fantastisk vejr, så vi var stort set kun i haven og på terrassen, og både børn og voksne havde nogle dejlige dage i det svenske. Det er absolut ikke sidste gang, vi har lånt det.
3 generationer: Min mormor, min mor og lillesøster. Min mormor blev 89 år i januar, og turen var hendes fødselsdagsgave. Hun elsker at få lov til at tage med disse turer, så hun nyder hvert et minut med de 3 oldebørn.
Huset ligger ved siden af en golfbane, som der er mulighed for at benytte. Vi blev dog i haven, hvor både børn og voksne havde gang i bolde og jern.
En tur til søen.
Min far og niece Julie.
Hygge med lillemanden i hængekøjen.
Den store lystfisker på aftenfisketur ved søen sammen med farmand og onkel Brian. Det var en stolt dreng, der kom tilbage med 4 muslinger. Farmand og onkel fangede ikke noget.
Drengene byggede slangehuler til deres nyindkøbte (gummi)slanger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar