En stor del af mine kreative tid bliver brugt foran symaskinen. Og for at sy, skal der stof til. Det er ikke fordi, skabet ikke bugner af stoffer i forvejen, men der kan altid blive plads til lidt mere. Eller rettere sagt, det bliver der nødt til, for har nærmest ryddet Stof og Stil i Roskilde idag. Fik nys om, at der startede udsalg idag, og deres udsalgskatalog er bare så godt denne gang ift. sidste udsalg, så svigermor og bil, måtte hyres til en stof-shoppetur nordpå. Drengene og farmand er i Legoland idag, så når katten er ude, danser musene på bordene.
Der var rigtig mange fine blomsterstoffer/pigestoffer på udsalg, så det er det, der er købt mest af, men fik også en lille smule til drengene. Også lidt til fuld pris fx lyseblå velour og brunt stof med biler.
Tror efterhånden jeg har stoffer nok til at sy kjoler, bukser, nederdeler mm til lillesøsters de første par leveår. Det hele er nu i vaskemaskinen, og hvis vejret arter sig, er stof tørt og lagt i skabet, inden resten af familien vender hjem fra Billund:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar