Så sjovt er der heller ikke på sygehuset

Når jeg til dagligt bruger 37 timer på Næstved Sygehus, har jeg egentlig ikke det store behov for også at bruge min fritid der...
Men det må siges at være realiteterne pt. Først var der alt det med lille Rasmus, som i øvrigt er kommet hjem og har det rigtig godt.
Nu er det så vores egen børn, der har stået for tur. I går brugte jeg 4 timer på skadestuen sammen med August, der havde fået en stor sten ned over hans stakkels lille pegefinger. Det er præcis 1 år siden, at han brækkede armen, men det er ligesom ikke rigtig de "succeser" man har lyst til at få gentaget. Umiddelbart slap han bare med en meget forslået, blå og hævet finger uden brud. Den er pænt pakket ind i en lille skinne for en sikkerheds skyld, så den slipper for alt for mange tæsk i løbet af dagen.
I dag blev det så Astrids tur til at kikke forbi børneafdelingen. Hun kom på pencilin igår for lungebetændelse, men hun er bare blevet mere og mere væsende og "jeg trænger til at blive afkalket, sagde kaffemaskinen"-lydende over natten og dagen, så vi måtte lige ind forbi til en gang astmamedicin på maske. Er så glad for at min mor, har arbejdet på børneafdelingen, så der er mulighed for at komme ind af bagdøren, når det virkelig gælder.
Masken havde en nogenlunde effekt på hende, men på papiret er vi stadig indlagt, hvis det blusser meget op igen i løbet af de næste 24 timer. Og så har vi fået maske med hjem, så vi selv kan sætte ind med behandling.
Nu synes jeg ligesom, vi har taget vores tørn i denne omgang... OG MOR ER TRÆT!!!!