mandag den 31. oktober 2011

Mosehus og mummitrolde



Åh, så faldt jeg også i Mummi-fælden. Blev simpelthen nødt til at købe par koppe idag, da jeg var i centret. Ikke fordi jeg på nogen måde mangler krus, men så må et par af de gamle lade livet, så der bliver plads de fine nye. Glæder mig til at drikke en kop mummi-pære-kvæde-the, som blev købt i Mosehuset igår.
Hvis der er nogen af jer ude i blogland, der bor i nærheden af Borup, så skal I prøve at besøge Mosehuset i Dyndet! Det er verdens hyggeligste the-kaffe-bolsjer-chokolade-krydderier-andre lækkerier-kopper-fade-thekander-kagegejl-legetøj-nisseforretning. Et lille bitte og meget skævt bindingsværkshus ude i midt i en skov. Imponerende hvad der kan være på den smule plads der er!
Og så er der nisser på loftet hele året rundt:-)
Min søstre, mor og svigermor kommer der gerne et par gange om året. En gang i foråret og så her sidst på efteråret/op til jul.
Denne gang var jeg meget standhaftig og kom kun hjem med en adventsgave til manden, to poser the, pinde til theposer, en lille Maileg nisse og et par røde julelysestager.
og når man er blevet af at handle i det lille hus, så kan man slutte indkøbsturen af med en stor! hjemmelavet pandekage med fx æblemos og kanel, tyttebær, is og chokolade mm. Mums!!!!
Det er absolut et sted, der er værd at besøge:-)
Jeg havde desværre glemt mit eget kamera, så billederne er venligst lånt på deres hjemmeside.

Mine nye Mummi-krus -kunne også godt tænkt mig det turkis





2 kommentarer:

  1. Hvor ser det altså bare hyggeligt ud. Jeg elsker bare sådanne steder, hvor der er en helt speciel atmosfære, fremfor store centre.
    God aften.
    Kh

    SvarSlet
  2. Det ligner et "farligt" hus at komme i nærheden af...
    Jeg er selv for nylig faldet i Mumi fælden - er så heldig at jeg kan handle i lærernes indkøbscentral, her koster kopperne kun 79 kr.
    Kh Stine

    SvarSlet