torsdag den 11. august 2011

Tæppe i kombi med cupcake -ting tager tid

Her til efteråret er det 1 år siden, jeg gik igang med at klippe de første firkanter til et nyt tæppe til dobbeltsengen. Men gik død i det omkring de 70 firkanter, og har derefter kun klippet et par stykker i ny og næ. Derudover kunne jeg ikke rigtig overskue at skulle sidde på gulvet og "samle" tæppe, mens jeg var højgravid.
Men nu er det færdigt! Havde ikke rigtig flere undskyldninger for ikke at få det gjort færdigt. Det er lavet efter inspiration bogen "Nyt liv i gamle klude" af Hanne Matthiesen. Rigtig god bog ift. at få brugt en masse rester! Har brugt både gamle viskestykker og stofrester, og bagsiden er "bare" beklædt med alm. sandfarvet lagenlærred. Det er blevet lige kort nok både i længden og i bredden. Min plan var, at der skulle en kant hele vejen rundt i samme stof som bagsiden, men ved ikke helt, hvad jeg har foretaget mig, da jeg i tidernes morgen klippede lagenlærredet til, for der var ihvert fald ikke nok til at alle kanterne?!? Så vi må leve med den størrelse, det nu har fået.
Har desuden lige smidt et billede med af vores puslehynde med betræk i lidt mere drengede/unisex farver.
Og hvad siger I til dagens køkkenprojekt: Cupcakes med hindbær og citron samt lyserødt luksusphiladelphia-glasur.
Er igang med at afprøve, hvad for nogle kager, vi skal servere til barnedåben til oktober. Opskriften er egentlig med blåbær, men den portion der var tilbage i fryseren, var ikke værd at skrive hjem om. -så måtte forsøge med hindbær.

102 stoffirkanter i 22*22

Projekt udlægning af firkanter

Det færdige resultat

Hvad man kan bruge stofrester mm mere til!
Hindbær-citron cupcake med luksus philadelphiaglasur

Vores eget puslebetræk i drengede/unisex-farver

6 kommentarer:

  1. Lækre ting du viser frem i dag :o). Kan godt forstå du gik kold i tæppet...med rigtig flot resultat. Jeres puslebetræk...wauw! Glæder mig til at se hvilke kager I ender med...

    SvarSlet
  2. Tak for de søde kommentar, Pia:-) Kagen smager rigtig godt, så den er absolut en mulighed!!!

    SvarSlet
  3. Så blev du færdig!!!! Det er super flot!!! Jeg er desværre ikke kommet længere med mit!! :/ Den ser mums ud den kage!!!!!! :)

    SvarSlet
  4. Hold op et projekt! Men hvor ser det bare skide flot ud :)
    Det må også gi´ dig en go fornemmelse at se det færdige resultat.
    ...og kagen (mums) den ser skøn ud med den glasur på....!

    SvarSlet
  5. Så fint et tæppe, det er skønt når man bliver færdig med noget som man er gået lidt kold i.

    SvarSlet
  6. Ja, det er nu meget rart, at det er blevet færdig:-) Hver gang jeg fik kikket på bunken af firkanter, så havde jeg godt nok min tvivl. Men nu ligger det der!

    SvarSlet