mandag den 1. juli 2013

Hjemmegjort dukketøj

Husets prinsesse fylder 2 år lige om lidt. Astrid leger med dukker, og lige pt. lever de mest uden tøj på. Og sjovt nok er det drengedukken, der har mest tøj i garderoben, så jeg har syet lidt nyt tøj til pigedukken. Det blev til et par bukser, en bluse, en nederdel og en spencer.
Ud over dukketøj, skal hun have et fint tørrestativ, strygebræt og strygejern i træ. Egentlig var det hendes julegave, men på det tidspunkt syntes vi, at hun havde fået alt rigeligt med gaver. Og aldersmæssigt får hun nok også mere ud af det nu.




søndag den 9. juni 2013

Stjerner fra Rema

Jeg lavede denne kjole til Astrid for et par uger siden. Har dog først fået taget et billede af den i dag.
Tiden flyver af sted i det lille hus, så der er pt. ikke meget tid til symaskinen, blog eller andre indendørs tidsfordriv...
Lige nyder vi bare det dejlige vejr!




søndag den 26. maj 2013

Årets tur til det svenske

Endnu engang har vi været en tur i Sverige. Og endnu engang var det en blanding af min og mandens familie...
En hyggelig tur med sol, sommer, tur til dyrepark, lækker mad, masser af is og slik og en enkelt regnsvejrsdag, var hvad vi fik ud af de 4 dage, vi var afsted.






















lørdag den 25. maj 2013

Striber på væggene

Da vi flyttede ind i vores hus, havde der boet drenge på det værelse, som Astrid nu bebor.
Væggene er beklædt med træ, og den ene væg er malet i forskellige farver. Farverne var holdt i det lidt mere drengede farver.
Jeg havde ikke rigtig overskudet sidste sommer til at få gjort noget ved det, men for et par uger siden, fik jeg købt maling og fundet penslerne frem.
Væggen fremstår nu mere piget, og passer lidt bedre til resten af inventaret på prinsessens værelse!

Ps. Hvorfor er der nu problemer med at lægge billeder ind på indlæggene igen!?




onsdag den 24. april 2013

Firkantet pung

Mine kollegaer havde fremsat et ønske om en pung til vores lille fælles arbejdsbil, hvori kørselsbogen, benzinkort og nøgle kunne bo i.
Jeg har ligget brak herhjemme i nogle dage med snot, hovedpine og træthed, men i dag var der en smule overskud tilbage, så jeg kan glæde mine kollegaer med pungen i morgen, når jeg forhåbentlig kommer tilbage på arbejde.
Til en anden gang, skal jeg dog øve mig lidt på afslutningen omkring lynlåsen, for den er jeg ikke helt tilfreds med...

tirsdag den 23. april 2013

Endnu et par hængerøvsbukser

Har kørt endnu et par hængerøvsbukser igennem maskinen til August. Er dog ikke helt tilfreds denne gang. Har ellers været glad for at lave bukser i velour, men denne gang synes jeg, at syningerne buler...
Mønstret er fra Stof og Stil (nr. 60018) og er beregnet til strækstoffer, men tror jeg holder mig til jersey eller isoli næste gang.

søndag den 14. april 2013

Diskofest i børnehøjde

Efter August havde været til afslutningsfest/diskofest i børnehaven, skulle hans fødselsdag være lige så.
Der blev lavet runde indbydelser med glimmerlim og det hele. Og for det ikke skulle blive alt for tøset, blev de selvfølgelig lavet i både "drenge og pigefarver".
August fik kun 1 enkelt afbud, så i fredags slog vi dørene op for 16 glade unger incl. lillesøster og lillebror.
Og det var en god diskofest. Huset var pyntet op med diskolamper, serpentiner, balloner osv. Vi undgik de store konflikter, og det var glade unger der kom kl 16, og det var glade men trætte unger, der gik igen kl 20.

Menuen stod på.:
Velkomstdrinks med sukker på kanten af glasset og frugtfade
Hjemmelavede burgere med pomfritter og sodavand
Popcorn og saltstænger på diskoteket
Og en lille slikpose til Disney sjov

Selv om der er flere der synes, det er vildt, at vi gerne lægger hus til 15 unger, så gik det også godt denne gang, og vi er bestemt ikke afskrækket for endnu en omgang til næste år:-)
Desværre fik vi ikke taget så mange billeder(og slet ikke af diskoteket...), men lidt var der dog på kameraet...


Velkomst

En glad fødselar

Lillebrors harrem

Gangnam style på værelset

Hjemmelavede burgere, pomfritter og en lille tår sodavand

Et øjebliks ro, da Disney Sjov startede