mandag den 29. august 2011

Tidlig indoktrinering

Man kan ikke starte for tidligt med at sætte pris på mors kreationer, så tullemor er for 2. dag i træk iført bukser af egen hånd. Tænker, at jeg måske er heldig at føre glæden ved det kreative videre, hvis jeg starter med at "oplære" hende allerede nu.
Når man alligevel skal træne at ligge på maven, kan man jo også ligeså godt ligge og kikke på mors fine puder.
Blomsterbukser i str.2-4 mdr magen til mors

Blomsterpigen hos stolte August

Buksedragt med prikker

Hygger på maven med mors blomstrede puder

Og dagens grin fra i torsdag. Hvem sagde store kinder:-)

fredag den 26. august 2011

Søstrerne igen igen

Det bliver vist en dyr barsel det her, vil jeg fortsætter med at komme så tit forbi søstrerne. Endnu engang røg der en hel del i kurven... Dekorationspapir, fede krukker/vaser, keramikkrukker med låg til at dekorere, stofbeklædte bøjler og søde fødselsdagskort.
Var også lige forbi genbrugen. Fandt en lille skål, der minder mig om min bedsteforældre(de lever dog stadig) og en peberbøtte der hører til bl.a. mit saltkar og et baby sengesæt med katte.
Ellers har dagen stået på 1. møde med ny mødregruppe. Vi er alle fleregangsfødende, men er lidt spændt på, hvordan den spiller af, da vi virker ret forskellige. Men ud af 7, må der vel være en eller 2, man svinger bare en lille smule med:-)
Mere dekorationspapir til samlingen

Super fede bøjler beklædt med stof til mig og Astrid

Krukker/vaser i mængder

Søde fødselsdagskort

Nostalgisk skål

Peberkar til samlingen


Baby sengesæt med katte

torsdag den 25. august 2011

Drengebukse amok

Og ud af symaskinen poppede der lige et par bukser mere til Villads. Dejlig blød velour med mørkeblå tittekant og mønstret lommer. Stoffet til lommerne er fra et pudebetræk, fundet i en byens genbrugser for et par uger siden.
Undskylder kvaliteten af billedet. Skal ha' fundet en bedre måde at fremvise bukser på...
Blå velourbukser med mørkeblå tittekant

onsdag den 24. august 2011

Arbejdsbiler til Villadsen

Formiddagens produktion ved symaksinen har udmøntet sig i disse 22'er bukser til Villads. Igen blød denim, stof fra Butik Mischa med arbejdsbiler, sandfarvet tittekant, brun rib i livet og elastik i benene.
Er ikke i tvivl om, at de skal falde i god jord hos et drengebarn med hang til alt med hjul på.
Bukser med arbejdsbiler -bagfra

Bukser med arbjedsbiler -forfra

tirsdag den 23. august 2011

On safari-tour

Har fået klippet ud til lidt drengebukser. Både til fætre og drengene på adressen. Her er det første par.
De er lavet ud fra Onions 22'er mønster Forbuksen er i blød denim, bagbuksen i safaristof fra et juniorsæt købt i genbrugen samt orange tittekant og brun rib i ben og liv. Håber fætter Bertil blive glade for dem.
Der er par mere på vej til fætter Mathias og et par til Villads i det nyindkøbte arbejdsbil-stof.
Safaribukser forfra

Safaribukser bagfra

The blues

I det forrige indlæg viste jeg et billede af den opslagstavle, som jeg købte den anden dag. Nu er den malet blå og hænger fint på drengenes værelse. Regner med, den skal følge August, når de får deres egen værelser.
Når vi her i huset skal aflevere en personlig gave i anledning af en fødselsdag, tak for denne gang eller lignende situationer, så syer jeg et net med navn og putter lidt lækre ting i.
Denne gang er det en af pædagogerne i drengenes børnehave, der stopper, og da både vi og drengene(specielt August) har været rigtig glade for hende, var det hendes tur til at få et net.
Havde "fyldt" det med lys, servietter, dåser med the og chokolade samt et glas hjemmelavet marmelade. Hun fik det imorges og blev meget rørt og glad for gaven.
Blå opslagstavle til drengenes værelse

Gave til Augusts ynglingspædagog

søndag den 21. august 2011

Loppefund, stofhimlen og fødselsdagsgaver

Synes der endnu engang er kommet nye stoffer, inden for hjemmets 4 vægge. Fandt et fint stykke med blomster i Stofdillen den anden dag til 30 kr meteren.
Efter opfordring fra Laura og efter at have mødt Charlotte personligt til blog-picniccen, måtte jeg en tur til Vordingborg for at besøge Charlottes butik "Butik Mischa". En lille butik midt på gågaden fyldt med stoffer, knapper, kantbånd, perler mm fra gulv til loft. Troede jeg var kommet i stofhimlen og kunne slet ikke vælge, hvad jeg skulle købe med hjem. Måtte virkelig begrænse mig!!!! Købte et stykke ganske alm. lilla lagenlærred til et kommende taskeprojekt, et stykke med "ugle-patchwork", grønblomstret "retrostof", stof med lastbiler mm og et par stykker patchworkstoffer. Ved hun har planer om at lave en netbutik, så pas på derude:-)
Nu jeg alligevel var på udflugt blev det også til et besøg i en genbrugs og på et loppemarked. Kom hjem med et par retro-sparkedragter, en Erik Kold bøtte med orange låg, en opslagstavle, der skal males blå og en fin hylde/gammelt skab. Det skal nok blive fint med en opgang maling og dekoration.
Sidst men ikke mindst er der kommet rigtig gang i symaskinen igen. Har lavet fødselsdagsbluser til  Kusine Clara og fætter Mathias, der begge fylder 2 inden for de næste 14 dage. Derudover er der klippet ud til bukser til det meste af familiens små børn. Claras er de første der er blevet færdige.
Fint blomstret stof

"ugle-patchwork"

Grønt "retrostof" og et par farverige patchworkstykker

Stof med arbejdsmaskiner til drengebukser

Retro sparkedragter. Tror kun lillesøster får den røde på.

Erik Kold bøtte med orange låg

Opslagstavle, der skal males blå

Hylde/skab der skal males og dekoreres

Fødselsdagsbluse til kusine Clara

Bukser til kusine Clara

fredag den 19. august 2011

4 års bryllupsdag

Havde 4 års bryllupsdag igår:-) Tænk at der allerede er gået 4 år. Kun 21 år mere før vi kan fejre sølvbryllup!!!
Da manden havde fødselsdag i juli, fik han penge plus børnepasning til en tur på "Fiskebar" i Bisserup af mine forældre, og vi syntes, at dagen igår, var en oplagt mulighed for at få indløst gaven.
Bisserup er en lille fiskerby mellem Karrebæk(Næstved) og Skælskør. En dejlig lille perle, hvor vi tog på stranden, da jeg var barn.
Drengene blev afhentet af mormor, så vi kunne "nøjes" med at ha' lillesøster med. Hun var ikke helt tilfreds, men nåede dog at spise det meste af maden, før hun også ville ha' mad med mere.
Vi skal helt sikkert der ned igen, når alle 3 børn kan passes, for det er et helt igennem idyllisk sted, og maden er helt suveræn!!!!
Såå hyggeligt!!!

Man sidder ved små border på græsset, og dette er udsigten, mens man spiser. 

Helstegt grillet ørred

onsdag den 17. august 2011

Skamler i nye farver

Jeg har været kreativ. Tapseret en skammel om(med noget af papiret indkøbt den anden dag), malet en anden, og så har jeg sørme fået knækket en lille smule af hæklemysteriet. Har hæklet min første lille cirkel med fastmasker. Overhovedet ikke særlig køn, men det er absolut et skridt fremad. Skal finde en opskrift på en lille let blomst, og så skal jeg snart ha' afprøvet bedstemorsfirkanten. Wish me luck:-)
Vores blå Ikea-skammel med ny dekoration.

Skamlen i køkkenet er nu blevet rød. Måske skal den også pyntes?!

Min første hæklede cirkel

mandag den 15. august 2011

Solskinsstof

Havde egentlig ikke planlagt, at jeg skulle en tur op i byen idag, men da manden stadig havde Villads' sut i lommen, da han kom på arbejde, måtte jeg afsted med barnevognen. Drengenes børnehave ligger næsten oppe i midten af byen, så når jeg alligevel skulle på farten, var det vel ok at kikke sig lidt omkring. Det blev til en halvdyr fornøjelse. Nu jeg er begyndt at forsøge mig med hækleriet, var det nødvendigt at købe lidt garn i både Stof2000(med 50%) og et enkelt nøgle i Søsterne Grene. Derudover blev det til plast skraldespand til garnet, 2 ruller drengegavepapir med fly og biler, 3 ruller dekorationspapir, 4 ruller silkebånd, plastbakke med roser til legekøkkenet, rødt plastfad med 6 felter, rød vaskebalje, vintage sommerfuglbillede og sidst men ikke mindst et par symønstre og lidt stof fra genbrugen. Det gule sengesæt er jeg helt tosset med. Ved ikke om jeg nænner at klippe i det, eller om jeg skal gemme det til lillesøster skal til at bruge voksendyne...
Garn til hækleproduktionen.

Fin plast spand og masser af papir

Nu skal der sys lidt til mig selv

Billedet snyder lidt med farven. Det er så fint!

Pudebetræk til fx lommer

Juniorsæt -måske får Villads det måske bliver det klippet op...?!

søndag den 14. august 2011

Overlevelsesstrategi i provinsen

Har været alene hjemme med alle 3 børn idag, da manden har været på fisketur siden den tidlige morgen. Lige så eksemplarisk som Astrid var igår til blog-picnic'en, lige så ked har hun været i nat, så det har været en ren overlevelsesdag. Vidste fra starten, at jeg ikke engang skulle overveje at sætte mig i sofaen med stor fare for at gå helt død. Så dagen har stået på en masse småprojekter, for at holde mig (og drengene) i gang.
*Vi har været i haven for at plukke æbler -det sidste år, det kan lade sig gøre, da æbletræet må lade livet, når vi begynder at bygge til. De skal over i en træfrugtkasse, men den skulle lige ordnes...
*Vi har plukket tomater i "drivhuset".
*Vi har gravet kartofler op og plukket persille til aftensmaden.-friskfanget fladfisk fra et eller sted i nærheden af Nakskov med nye kartofler og persillesovs.
*Jeg har ordnet krukker mm mere udenfor.
*Jeg har lavet 5 glas marmelade af årets sidste rabarber og jordbær fra fryseren. Mums
*Jeg har bagt  "vi har fået en lillesøster-boller" til børnehaven. -er prøvesmagt med den nylavede marmelade:-)
*Og sidste men ikke mindst: Jeg har forsøgt at passe 3 børn. ( de to store er pt. smidt ud i regnen, da de slås HELE tiden!!!!!)

Vil så gerne se, om jeg ikke kan nå at forsøge lidt mere med hækleriet i aften, men er bange for, at jeg går død efter aftensmaden.

Tomater

Æbler i lange baner -og der er mange flere

Kartofler fra vores lille køkkenhave

Årets sidste rabarber

*Jeg har vasket tøj og lagt tøj sammen.

lørdag den 13. august 2011

Blog-picnic i det sydsjællanske #2

Vel hjemme fra en super hyggelig eftemiddag i selskab med 25 andre søde kvinder. En god eftermiddag med lækker goodiebag og en super fantastisk tombola. Og alle var heldigvis ikke bange for at spæde godt med penge i bøtten til Giro413 og dårligt stillede børn i Danmark. Det gør det jo ikke mindre fedt, når jeg er kommet hjem med 4 fine gaver. Mon jeg snart skal prøve at begive mig ud i hækleriet. Ved ikke om det er en fin hentydning, når 2 ud af 4 gevinster er hækleting. Godt nok er den ene i børneudgaven, men man skal jo starte et sted...
Tak for et super arrangement til Laura og Sarah!!! Håber ikke det er sidste gang, der har været blog-picnic i det sydsjællandske.
Fint pyntet telt og tombola i Lauras have

Lækre kager og masser af frugt

Laura og Sarah sælger lodder til tombolaen


Fin hjemmelavet goodiebag
Og alle de fine ting i goodiebaggen

Mine 4 gevinster