tirsdag den 25. september 2012

Makeup-punge i stor, mindre og mindst

Jeg har nu forsøgt mig med makeup-punge i 3 forskellige størrelser. Ved dog ikke helt med den mindste. Måske den ville være klædelig i dametasken til de der kedelig bind mm!?
Hvis I skulle sælge dem, hvad ville I så prissætte dem til?
str. 26*19

str. 18*15

str. 12* 9

søndag den 23. september 2012

Bålmad og årets første græskarmand

Jeg har før skrevet om min begejstring for efteråret. Jeg elsker denne årstid, og jeg elsker det der følger med. Strearinlys på bordene, bær på buskene, græskarmænd, halloween, træernes løvfald, skovture, indsamling af kastanjer, kreativ hygge, ild i brændeovnen osv. Det eneste der trækker ned er de mørke morgener. Specielt, når der stadig er børn i huset, der ikke sover fuldstændig igennem om natten.

Jeg har haft en rigtig dårlig sommer med min stressperiode, men jeg kan mærke ,at det er bliver bedre. Kan mærke at energi ligeså stille kommer tilbage, og jeg begynder at se frem til efteråret og vinterens hygge. Egentlig pudsigt ift. mange andre mennesker, der kravler ned i de mørke dele af sindet, når de mørke årstider kommer.

I dag har vi nydt denne skønne efterårsdag med mødregruppebesøg, årets første græskarmand, oprydning og leg i haven, mad over bål, lækker dessert af havens bær og produktion af kastanjedyr inden sengetid. Se, det er ren meditation og boost til overskudet!


 

fredag den 21. september 2012

Giv spøgelset videre

Det er snart blevet tid til den årlige halloweenfest her på matriklen. I år er indbydelsen udformet som spøgelser med indbydelsen hængende indeni.
spøgelser på snor

Indbydelse som vedhæng

Sans & leg

Den står på fællesfødselsdag for mandens niecer imorgen. Den ene har allerede fået en kreativ gave -svampenederdelen- og den anden skal ha' sin imorgen.
Mindsteniecen er lige blevet et år, og hendes forældre går meget op i det sanselige, da storebroderen er autist. Har lavet en pose med 8 sanseposer med forskelligt indhold. Håber den falder i god jord!
Sans & leg

Lidt af indholdet...

søndag den 16. september 2012

Plettede svampe...

Kusine Clara havde fødselsdag den anden dag. Vi skal godt nok først til "rigtig" fødselsdag i næste weekend, men da vi alligevel kom forbi på dagen, skal man da ha' en lille gave med!
Jeg nåede lige at lave en hurtig halv sol nederdel til hende med prikkede svampe og prikket kantbånd...

lørdag den 15. september 2012

Når man ryger med på dillen...

Jeg er røget med på dillen med hjemmesyede makeup-punge.
Den største er lavet efter stjernefrøs DIY. Jeg havde dog kun een lynlås på 25 cm på lager, så måtte revidere målene lidt på den næste, så den kom til at passe med de lynlåse, jeg havde liggende.
Det er ikke, de sidste der kommer ud af symaskinen. Har meldt mig til den årlige julebazar på sygehuset, så tror jeg skal ha' produceret et par stykker dertil.
Stor makeup-pung

Lille makeup-pung

fredag den 14. september 2012

Pletter i sofaen og blomster om livet


Der er gået pletter i den her hjemme. Først i på Astrids forklæde og nu i min sofa. Har længe haft en pude, jeg ikke har haft lyst til at kikke mere på. Nu har den fået en hurtig makeover med prikket stof fra Stof og Stil.
Astrid har fået sig en ny nederdel. Stoffet er igen fra Stof og Stil. Synes det er fantastisk med det lidt mere støvede farver her til efteråret.
Prikker i sofaen


Blomster om livet på Astrid

onsdag den 12. september 2012

Haremsdragt i efterårsfarver

Så har jeg fundet et af ynglingsmønstrene frem igen. Det er blevet til en ny haremsdragt til Astrid i mørkeblå farver med små blomster, der står godt her til efteråret og vinteren. Tror dog den er stor nok til, at den også kan bruges som sommerdragt næste år!
Haremsdragt
 

tirsdag den 11. september 2012

Pletter på forklædet

Her i huset har vi været meget begejstret for Babybjörn helkropsforklæder. Desværre efter at ha' stået meget i mod med 2½ barn, er de to vi havde, ved at være meget slidte osv.
Synes dog 300 kr for et forklæde er lidt mange penge lige nu, så den billige udgave, er et hjemmelavet eet.
Har lavet det af et stykke tekstilstof, jeg fandt på et restbord hos Stof2000.
Næste gang tror jeg dog, jeg vil forsøge mig med elastikker i ærmerne...
Forklæde med pletter

Og i brug!

mandag den 10. september 2012

Brune bukser til gule æbler

Da jeg var til Småfolk lagersalg, købte jeg denne gule bluse med æbler og brune kanter. Det er meningen, at det er Villads, der skal bruge den, men har været lidt i tvivl, om den er for tøset.
Nu har jeg syet et par lækre brune velourbukser med brune tittekanter, som skal bruges sammen med blusen.
Jeg er overbevist! Han skal nok blive en lækkerbisken at se på her over de grå og kedelige måneder!
Hvad siger I?
Lækkert outfit til Villads

lørdag den 8. september 2012

Sanselige drenge

Jeg har åbenbart to drenge, der har brug for at blive stimuleret lidt ekstra.
August har i perioder siddet på kuglepude for at holde numsen i ro, men efter han blev behandlet for låste nakkehvivler i foråret, er der faldet meget ro over numsen igen. Og heldigvis har det på ingen måde indvirkning på hans læring mm, for den dreng sluger alt, hvad han kan komme til!
Mindstemanden har ikke problemer med at sidde stille, men til gengæld har han haft en periode over foråret og starten af sommeren, hvor han gik og bed/suttede på sine ærmer, drikkedunken mm. Børnehaven forsøgte sig med at give ham små sanseposer med ris eller kugler i hænderne i forbindelse med måltiderne, som han kunne sidde og nuller i. Og de mener, det har hjulpet.
Herhjemme har jeg syet en bunke trekantet sanseposer til ham, så vi også havde muligheden for at bruge dem her.
Synes dog problemet har aftaget over sommeren, hvor ærmerne har været korte... Og hvis de ikke kommer i brug som sanseposer til Villads, er jeg sikker på Astrid gerne overtager dem til at lege med!
Trekantet sanseposer

torsdag den 6. september 2012

Glade cornflakes

Skulle i Søstrerne efter de tavlemærker, som hende her skrev et indlæg om den anden dag.
Ud over de sædvanlige småting, der faldt i kurven, så fandt jeg også denne skønne dåse til cornflakes. Hvis jeg var en cornflakes, vil jeg helt sikkert smile, for skøn er den, og så den pynter på morgenbordet!
Glade cornflakes!

onsdag den 5. september 2012

30 kroners opbevaring og mit kreahjørne

Oprindelig er det en urtepotteskjuler fra Zone, men jeg har brugt den som opbevaring ved mit kreabord. Fandt den i en rodekasse i Fakta til 30 kr!
Og så har jeg aldrig fået vist jer mit færdige kreahjørne. Jeg er rigtig godt tilfreds. Tømren har sat skrivebordet fast på reol/væg, så det kan fylde hele endevæggen ud.
Der er lyst og dejligt! Jeg sidder meget bedre ved symaskinen, end jeg nogen sinde har gjort. Og så er alt mit stof og andre kreating inden for rækkevidde. Og jeg har fået overblik over, hvad vi ligger inden med af alting og ingenting.
Endnu engang er det den lyse blå og andre pasteller der går mest igen på reol, opslagstavle osv.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at bruge meget tid ved dette bord:-)
Urtepotteskjuler fra Zone


Kreahjørnet i sin helhed

Lyst og dejligt

tirsdag den 4. september 2012

Fint besøg i provinsen

Vi har haft det her skib incl. HKH Dronningen og Prinsegemalen på besøg i Næstved idag.
Det startede med indsejling ind igennem fjorden fra morgenstunden med flag og velkomst af skolebørn og andet godtfolk.
Resten af dagen har stået på tur gennem byen, virksomhedsbesøg og den traditionelle middag ombord på skibet.
Størstedrengen var heldig at møde de kongelig på torvet, hvor børnehavens største var oppe for at flage. Vi andre måtte nøjes med skibet...
At besøget så har kostet kommunekassen 10 MILLIONER, det er en helt anden snak...
Set fra den nyrenoveret havnekaj

Smukt og majestætisk

søndag den 2. september 2012

Småfolk lagersalg

Jeg har været på en lille tur til Småfolk lagersalg i Holbæk med min svigerinde idag.  Er ked af at jeg ikke gjorde det igår, for ift. hvad jeg kan se andre har fået ud af det igår, så ved jeg ikke rigtig om jeg synes, at køreturen var det værd idag.
Der var ikke rigtig noget at komme efter i de størrelser, jeg (eller svigerinden) havde brug for, så det blev primært til fremtidskøb til Astrid. Bevars, drengene fik vinterjakker, og der faldt da også en enkel kjole/maxitrøje og lidt strømper af til mig...