fredag den 31. august 2012

Stjernebukser med plads til leg

Jeg har altid været glad for rummelige bukser med plads til leg. Denne gang var det Villads, der trængte til lidt nyt. Han vokser som ukrudt for tiden...
Stjernebukser til Villads

In "action"

Plads til leg

tirsdag den 28. august 2012

Hot or not

Min svigermor har ryddet op i gemmerne. Bl.a. havde hun fundet denne klokkestreng frem, som hun selv har broderet på et tidspunkt. Jeg har hængt den op på skortstensvæggen i vores køkken. Egentlig er jeg ikke så meget til klokkestrenge, men jeg kan godt lide pastellerne i denne her.
Hot or not?!
Klokkestreng fra svigermor

søndag den 26. august 2012

Lækkert arvegods

Min mors gamle moster døde for et par måneder siden, og da hun ingen mand eller børn havde, er det min mor og morbror, der har været inde og tømme hendes lejlighed.
Min mor har været så sød at finde et par lækre ting til mig i hendes gemmer! Tæppe i oldemorsfirkanter i flot stand, Erik kold bøtte til vores Nespressokapsler, Holmegaardvase som min mor også har, retro sengetøj og retro ildfastfad og skål.
Fantastiske ting, der allerede har fået plads i hjemmet og er taget i brug!
Lækkert tæppe i oldemorfirkanter

Erik Kold bøtte til vores Nespressokapsler

Holmegaardvase

Retro sengetøj

Ildfast retrofad

Ildfast retro skål

fredag den 24. august 2012

Navn med masking tape

Ja, jeg har også været i Søstrene G for at købe mængder af masking tape til en billig penge...
Noget af det er blevet brugt på drengenes døre. Tænk nu hvis de farede vild og ikke kunne huske hvilke værelse de bor på...
Ps. beklager den dårlige belysning på billederne. Hvorfor er det så svært at tage ordentlig billeder af ens hjem?!
Døre incl. navne

Spræl på Augusts værelse

Prikker på Villads' værelse

torsdag den 23. august 2012

Familiedag på Kongsgården

I lørdags var vi til familiedag sammen med mandens familien på Kongsgaarden i Broby.
Kongsgården er gammel gård, hvor den ene længe er sat i stand som konfrence/festlokale.
Gården er gået i arv til en fond, som nu lejer den ud. Den ligger ned til Susåen, og derfor er der også mulighed for at overnatte i en af gårdens andre længer, der er blevet indrettet med shelter.
Der er også mulighed for at komme ind og se stuehuset, der står som den gang gården var beboet.
Det er et skønt sted, og vi havde en dejlig dag og fantastisk smukt vejr! Desværre fik jeg ikke brugt kameraet nær nook, men håber I kan fange stemningen alligevel:-)
Hygge inden frokost

Den oprindelige del af gården

Så er der serveret

Min prinsesse med røde kinder

tirsdag den 21. august 2012

Blomsterpift

Astrid har arvet et hvidt bord fra storebrødrene, og det trængte til en smule fornyelse. Jeg har som mange andre købt tapetet her.
Det pynter nu fint på hendes værelse. Jeg mangler lige lidt detaljer på værelset, før det bliver vist rigtig frem!
Astrids nye bord

mandag den 20. august 2012

Drengenes (måske) færdige værelser

Tror vi er ved at være færdige med drengenes værelser. Der er altid plads til ændringer, så det kommer der nok over tid. Vi har valgt et rimelig tidsløst design ift. møbler, så vi ikke behøver at købe nye møbler igen om et par år.
I weekenden kom der gelænder på hemsen og hemsetrapper op, så nu skal der indrettes hyggerum deroppe. Der går lige et par år, før de får lov til at komme derop og sove...
Derudover at facaden også blevet færdig, og der er blevet lagt jord på igen. Nu skal vi bare ha' fundet ud af, hvordan forhaven skal indrettes og ha' malet den gamle del af huset!


Augusts væresle i sin helhed
Augusts skrivebord

Augusts reol i de blå farver.
 
Yoda passer på August, når han sover

Villads værelse i sin helhed


Villads' skrivebord


Villads' reol i mest grønne farver  
 
Pixis ABC
                                                       


Gelænder på hemsen

De noget stejle! hemsetrapper

Mit fine hvide hus

onsdag den 15. august 2012

Navnebukser

Min svigerinde har ønsket sig et par navnebukser til fætter Rasmus plus et par ballonbukser til kusine Clara.
De er hermed færdig og klar til aflevering.
Det er rart at lave lidt ved symaskinen igen, men jeg tager det stadig stille og rolig, for jeg er desværre ikke helt op i gear endnu. Indtil videre er det perfekt med at gå hjem fra arbejde til middag, for jeg er færdig på det tidspunkt, og jeg har stadig brug for en lur på sofaen for at klare resten af dagen. Men synes alligevel det er gået lidt fremad, for lysten til at sy, bage mm kommer ligeså stille igen...
Smækbukser fra Elsebeth Gynther med navn

Ballonbukser til Clara

Nærbillede af stoffet til ballonbukser

søndag den 12. august 2012

Ny tallerkenrække

Tidligere havde jeg en sort "ny" tallerkenrække i køkkenet, men da jeg malede fornyeligt, skulle der fornyelse til. Fandt den her "gamle" hos trines-loppefund, som er en lokal loppefundsbutik.
Den passer meget bedre til væggen end den anden gjorde, så synes den har været alle pengene værd!
Ny tallerkenrække

fredag den 10. august 2012

Kähler outlet igen igen

Drengene havde bedstevennerne på besøg igår og til aften kom deres forældre forbi til aftensmad. Bedstevenner og forældre er i fuld gang med at sætte hus i stand og er endelig blevet færdig med deres lækre nye køkken. Moderen kikkede flere gange på mine Kähler Mano kopper, mens de var her, og som en lille "indflytningsgave" har jeg nu købt et par stykker til hende og det nye køkken.
Den lokale outlet lukker snart ned for denne gang, så jeg var så heldig at få 6 dele for 200 kr, så det blev også til to lyserøde kopper til samlingen, to skåle til og en enkelt lysestage som ekstra gevinst...
Tror det er godt, at den først åbner igen til næste sommer, for jeg har ikke plads til mere på hylderne.
Lidt mere til samlingen...

søndag den 5. august 2012

Sommerferie 2012

Så er sommerferien her i huset nået til sin ende. En ferie der primært er blevet brugt på at få indrettet huset og den nye tilbygning samt lidt malerarbejde her og der. Dog brugte vi det meste af den sidste uge på at være i dette fin hus i Røsnæs, som vi havde lejet af  hende her. Kan varmt anbefales. Tæt på naturskole, et fyr, strand, vand og sand. Og kun et smut fra Kalundborg samt forskellige attraktioner.
Jeg har desuden prøvet på at komme en smule oven på igen og finde mig selv, efter at være gået mere eller mindre neden om hjem op til ferien. Har haft det skidt i flere omgange over foråret/sommeren, men er hver gang kommet nogenlunde ovenpå igen. Denne gang var jeg dog nået der ud, hvor jeg ikke lavede meget andet end at tude og havde fået adskellige fysiske symptomer. Ved ikke helt hvor filmen er knækket, men det er nok bare en kombi af for højt arbejdspres, 3 børn på 5 og ned efter, et byggeri der gav mange spekulationer, rod alle steder, alt for mange jern i ilden og sikkert også andre ting...
Men sagen er den, at jeg i samråd med egen læge og min chef, har jeg fået lov til at starte op på halv tid efter ferie, så jeg får mulighed for at komme stille og rolig op i omdrejninger igen. Ferien har gjort godt, så håber at det kun bliver for en kortere periode.

Nå, men I skal ikke snydes for en ordentlig gang feriebillede-spam...

Røsnæs fyr og café

Is ved Naturskolen

Naturlegeplads ved naturskolen

Aftensmad iført ble og strithår

Min smukke smukke dreng

Selvom det er gråvejr kan man sagtens spise is


Der males sten

Badebroen og stranden, der blev besøgt flere gange dagligt

Den største fangst -en ålkvabbe

I Sommerland Sjælland

Klatretur

Togtur

En lille byge

Gokarttur

Improviseret badeland i sandkassen

Grillede makreller

Makreller hentet på Kalundborg Havn

Sengetidshygge