Jeg har åbenbart to drenge, der har brug for at blive stimuleret lidt ekstra.
August har i perioder siddet på kuglepude for at holde numsen i ro, men efter han blev behandlet for låste nakkehvivler i foråret, er der faldet meget ro over numsen igen. Og heldigvis har det på ingen måde indvirkning på hans læring mm, for den dreng sluger alt, hvad han kan komme til!
Mindstemanden har ikke problemer med at sidde stille, men til gengæld har han haft en periode over foråret og starten af sommeren, hvor han gik og bed/suttede på sine ærmer, drikkedunken mm. Børnehaven forsøgte sig med at give ham små sanseposer med ris eller kugler i hænderne i forbindelse med måltiderne, som han kunne sidde og nuller i. Og de mener, det har hjulpet.
Herhjemme har jeg syet en bunke trekantet sanseposer til ham, så vi også havde muligheden for at bruge dem her.
Synes dog problemet har aftaget over sommeren, hvor ærmerne har været korte... Og hvis de ikke kommer i brug som sanseposer til Villads, er jeg sikker på Astrid gerne overtager dem til at lege med!
 |
| Trekantet sanseposer |