På tur med blå blink

Søndag kom dagen, hvor den værste frygt blev en realitet. Astrid tog et styrt ned af den ene hemsetrappe. De har været nødtørftig dækket af, men ikke nok til holde trunte ordentlig væk.
Men sagen er, at hun slog sit hoved godt og grundigt. Da jeg samlede hende op, drejede det ene øje ud til siden, og jeg kunne ikke rigtig få ordentlig kontakt til hende. Og selvfølgelig var manden ikke hjemme, så måtte ringe til min mor, som så ringede 112. Heldigvis kom min svigerinde også til, så hun kunne tage sig af stakkels August, der også var hjemme. Men Astrid og jeg blev fragtet afsted med blå blink og horn til børneafdelingen her i byen. Begge fuldstændig indsmurt i bræk, da hun kvitterede med en kæmpe opkast på vej ind i ambulancen...
Til at starte med var de i tvivl om vi kunne blive i Næstved, da hun var rigtig svær at vække. Heldigvis kom hun lige så stille til sig selv, så vi kunne blive i byen.
Resten af søndagen brugte vi på børneafdelingen, men fik lov til at gå hjem om aftenen, da hun fra midt på eftermiddagen og frem stort set var sig selv bortset fra et par opkastninger...
Så Astrid og jeg har taget et par rekreationsdage. Det har vi begge haft brug for, for det var en led oplevelse! Og så er trapperne blevet endnu bedre dækket til. Astrid er ikke helt enig i beslutningen...