fredag den 18. januar 2013

Nyt job

Efter mit stressede efterår begyndte jeg lige så stille at kikke efter andet arbejde, men som i andre sundhedsfaglige erhverv er der ikke meget at komme efter. Heldig var jeg dog i ugen op til jul, hvor jeg søgte en stilling i en af kommunerne i nærheden af, hvor jeg bor. Og fik det:-)
Jeg skal være fys for den samme gruppe mennesker, som jeg er nu (ældre med hjerneskader), men i kommunalt regi i stedet for på sygehuset.
Det har været svært at skulle tilbage til en arbejdsplads, som bliver mere og mere effektiviseret og beskåret, men som samtidig har et krav om høj kvalitet af behandlingen/træningen og masser dokumentation. Beklager, men det hænger bare ikke sammen længere, og jeg er bange for, at jeg ikke bliver den eneste, der kommer til at gå ned med flaget....
Jeg glæder mig til at blive en del af et team, som er blevet opnormet fra 4 til 7 terapeuter, og hvor der er mulighed for at planlægge sin hverdag uden at skulle tage hensyn til stuegang, div. undersøgelser mm.
Og samtidig ha' muligheden for flekstid! Samtidig bliver det spændende at være med at starte noget "nyt" op, da rammerne for teamet ikke er endelige endnu.
Jeg skal til at køre ½ time for at komme frem og tilbage i stedet for 5 min på cykle, men jeg tror, det bliver min mulighed for at stresse af i en hektisk hverdag...

1 kommentar:

  1. Rigtig hjertelig tillykke med det! :)
    Det lyder til at det er det helt rigtige for dig, på trods af længere transport. God fornøjelse med det og god weekend!

    SvarSlet