Den sorte side af sindet

Jeg er endnu engang sygemeldt. Om det er stressen, der endnu engang har lagt mig ned, eller om det er noget andet, der er galt ligger endnu i det uvisse. Jeg har været svimmel, utilpas, ked og fuld af tankemylder og dumme tanker. Og sådan er jeg ikke. Det er bare ikke mig...

Jeg har brugt den sidste uge på sofaen. Mere eller mindre ihvert fald. Jeg kan godt klare at sidde lidt ved symaskinen eller lign, mens stående og gående aktiviteter ikke har været favoritterne i denne uge.
Pga. nogle neurologiske symptomer, som ikke rigtig vil forsvinde er jeg nu også henvist til en neurolog. Alle symptomerne kan sagtens skyldes stress, men tænk nu hvis... Når man som jeg arbejder inden for sundhedsvæsnet, så kan tankemyldret og angsten rigtig nå at gribe fat i een.
Men jeg var så heldig, at jeg kunne få en tid i slutningen af januar. WHAT!!!
Jeg når sgu at blive skør inden da....

Jeg bliver hjemme en uge mere efter råd fra egen læge i håb om at komme en smule på højkant igen.
Jeg ønsker egentlig ikke, at bloggen skal ende som en tåreperser, men lige nu er det MIG, der fylder i det lille hjem i provinsen.

I aften skal vi spise forsinket and hos min mormor, jeg glæder mig tilat være sammen med familien, men samtidig skal jeg virkelig hive mig selv op ved hårrødderne. Men det er det, jeg er god til, og til tider nok lidt for god...


billedet er lånt fra Google...