torsdag den 26. januar 2012

Astrids harem

Jeg er indehaver af en lille trunte. På trods af, at hun kun lige har rundet sit første halve år, så er hun i fuld gang med at indtage str. 80. Specielt i bukser, bodyer, strømpebukser, heldragter og nattøj. Bluser og kjoler er der stadig lidt tilbage i str. 74.
Jeg har et seriøst problem med at finde bukser og strømpebukser, der passer hende ordentligt. Hun har brede hofter og er trind om maven, så der er alt for meget, der strammer hende... Nogen mærker mere end andre.
Jeg har længe ville sy lidt til hende igen, men det er først nu, at bukser begynder at være en mangelvare.
Jeg har syet disse haremsbukser fra "Symagasinet" (09/sep. 2011). Egentlig var planen at sy dem i noget af det fantastiske blomstret fløjlsstof, jeg har købt i Stof2000. Desværre havde jeg købt for lidt af det jeg havde i tankerne, så det må jeg "nøjes" med at bruge til par alm. bukser. 
Men så fik jeg i stedet brugt lidt af den dejlige bløde velour, der bor i mit skab.
Haremsbukser i blød stribet velour

1 kommentar:

  1. Hvor er de pragtfulde! Husker tydeligt Anna som lille, det var umuligt for mig at købe bukser til hende :)
    Men jeg er heller ikke tilhænger af at der er noget der strammer de små puds, så velour bukser er altså bare et hit!
    ...Astrid *smiler* åh ville gerne have en lille Astrid-pige, elsker simpelthen det navn!
    kh

    SvarSlet